Hav d 20.06.16 19:17:12 til 19:17:22

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.

Landskab d 20.06.16 19:11:26 til 19:12:12

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Farvede ordene milde. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Uforståelige sætninger at klæde sig i Dette langsomme blik imod stenene. Stod imod, men skrev: intet. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.

Landskab d 20.06.16 19:07:16 til 19:07:44

Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Du siger noget om solen. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Hav d 20.06.16 18:53:39 til 18:54:34

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Bag træerne. Jeg skrev mig vild i de dage. Den sindssyge himmel. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Hav d 20.06.16 18:52:35 til 18:53:10

Jeg skrev intet ned i den periode. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Var disse linjer virkeligt virkelige? Derinde bag skoven. Der var noget som åbnede sig.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.