Hav d 14.06.16 15:49:46 til 15:50:20

Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. Var disse linjer virkeligt virkelige? I bussen skrev jeg en sms til dig. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Hav d 14.06.16 15:12:13 til 15:12:48

En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Det er bare.Det er bare. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

Samtale d 14.06.16 14:49:27 til 14:52:34

Sådan er det. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Der åbnede sig. Det var før du kunne forsvinde. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Hvad skulle glemmes?

De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Landskab d 14.06.16 14:38:48 til 14:39:25

Har vi de samme øjne? Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.