Landskab d 1.06.16 13:11:20 til 13:12:29

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.

Samtale d 1.06.16 11:50:20 til 11:51:52

Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Du trak mig med til de yderste bjerge.

Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.