Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Sætningerne er et hav.

Farvede ordene milde. Solens sind. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo! Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan.Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan. Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Bordet vipper. Kan jeg være i dette landskab?

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Solens sind. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken.

Vi har de samme øjne. Det var før du kunne forsvinde. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke.

Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.

I bussen skrev jeg en sms til dig.

Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Sætningerne er filtrede tråde. Det dybeste af alt er huden?Det dybeste af alt er huden? Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser.

Dine diamanter lyser i min mund. Ring til mig uden grund. Var det skovene du kom fra? Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Jeg lå og lyttede til dit hjerte.Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg lå og lyttede til dit hjerte.

Har vi de samme øjne? Da jeg vågnede, var jeg sikker: Det her er ingen leg. Jeg skriver dagen igang, stille.

Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. I bussen skrev jeg en sms til dig. Jeg var i din krop, og du?

Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.