Hav d 18.04.16 16:48:35 til 16:49:17

Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt.

Det generte i skriften. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Asfalt. Ubeslutsomhed.

Derinde bag skoven. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Landskab d 18.04.16 16:46:51 til 16:47:24

Da jeg vågnede, var jeg sikker: Ikke var muligt at komme derind.

Du siger noget om solen. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille).

Hav d 18.04.16 16:45:52 til 16:46:38

Hvirvlende, stirrende, syngende.

Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Var der virkelig ild et sted? På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant