Samtale d. 2.02.15 19.49.21 til 19.50.54

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Jeg skriver dagen igang, stille. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Hav d. 2.02.15 17.08.31 til 17.11.41

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Sådan er det. Farvede ordene milde. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

Ikke søge ly i den flod.

Samtale d. 2.02.15 14.49.09 til 14.50.39

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Sådan svarede du. Kan jeg skrive sådan? Jeg skriver dagen igang, stille. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Sådan noget. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden.