Samtale d. 1.02.15 15.57.02 til 15.59.57

Og vi vågnede. Du må ikke forsvinde.

Vi, hudløse.

Du flasher dine moves i den lysende nat.

Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde.

Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Du må ikke forsvinde. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.

Du må ikke forsvinde. Der hang en nice frugt og dinglede.

Du må ikke forsvinde. I læberne og i huden. I læberne og i huden. I læberne og i huden. I læberne og i huden. I læberne og i huden.

Samtale d. 1.02.15 15.55.43 til 15.56.58

Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Et genert rum, et intimt rum. Du flasher dine moves i den lysende nat. Jeg havde glemt den. I den periode: udsigten, stilheden.

Sætningerne er filtrede tråde.

Samtale d. 1.02.15 15.29.13 til 15.30.43

Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Jeg på overfladen. Men mit sprog er ikke fjendtligt.

Du. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Jeg ville gerne give dig mine. Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Samtale d. 1.02.15 13.45.33 til 13.50.02

Jeg lyttede til dit hjerte. Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser.

Vi har travlt. Sammen lå vi og kortlagde: Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.

Rifterne. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. At forvandle dette rum til et andet. Jeg var nøgen i de dage. Et genert rum, et intimt rum. At forvandle dette rum til et andet. At forvandle dette rum til et andet. At forvandle dette rum til et andet.

At forvandle dette rum til et andet.

At forvandle dette rum til et andet.

Landskab d. 1.02.15 11.05.57 til 11.08.40

Træerne. Jeg har skrevet et kort til dig. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Hvem var det, der skrev: Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Landskab d. 1.02.15 11.04.53 til 11.05.53

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Det var før du. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Jeg læste dine linjer.

Solstorm. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.