Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Muren omkring ordene. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Sådan svarede du.

Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Dine sætninger. Du må ikke forsvinde. Når du siger mit navn, svarer min krop. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.

Skriv mig ind i dine læber. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Uforståelige sætninger.

Kan jeg skrive? Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Er du på den anden side af havet?

Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen. Oplæsning for intetheden. Noter. Beskrivelser.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. I bussen var der en, der gik ud af sig selv. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Der falder binære sansninger ud af min mund. Som at lade tungen føle, slynge, smage. Som en anden nat, hvor det ikke var muligt. Du siger noget om månen. Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Der hang figner henover udsigten. Fugle flakser i diodenattens klirren.

Dine. Bare mørket. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Sådan er det. Jeg tænker smukke øjne. Dine øjne. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Sådan svarede du. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.