Lyset afventer afgang.

Dine sætninger.

Og vi vågnede. På det tidspunkt slackede vi mens dagene gik ind mellem nætterne.

Brev. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Når du rør mig er vi hinanden. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Vi bliver verden. Vidste du? Jeg var nøgen. Det var kun fornemmelsen af ild, af vand, af lys, af måne, af din krops nære funktioner, larmen (der altid var stille). Snestorm. Dine.

Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte m

Jeg lyttede til dit hjerte.

Træk sletterne helt ned til klipperne. Glasdråbehænder. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med!

Sætningerne er filtrede tråde.

Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Et hav. Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog. Indimellem nogle ord.

Trak jeg de yderste bjerge? Jeg hviskede ind i din drøm. For hvert lag af betydning i klipperne.

Vi, øjne.

Vi har gardiner. Kullet. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys.

Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene. Sætningerne er filtrede tråde.