Samtale d. 2.03.13 13.28.17 til 13.30.41

Den skrøbelige. Kan jeg skrive? Vores.

Bøgerne varslede en kommende tid. Det giver mening. Trak du de yderste bjerge? Udsagn.

Jeg forsvinder. Et genert, et intimt rum. Vores. Tingene tøver. Jeg, ikke dig. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Det tøj er min krop på min krop. Var jeg?

Landskab d. 2.03.13 12.17.10 til 12.19.22

Der var noget som åbnede sig. Der var noget som åbnede sig. Bøgerne hvilede omkring kaffen. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Uforståelige sætninger. Vidste du?

Du trak de yderste bjerge. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Indimellem sagde du nogle ord. Jeg skriver dagen igang, stille. Der var noget som åbnede sig. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.