Hav d. 5.05.12 13.45.04 til 13.47.04

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Landskab d. 5.05.12 13.00.07 til 13.03.01

At sværme i den flydende luft som en klingende sætning som klynger en krop ud af sig selv og synes nøgen. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene.