Landskab d. 30.04.12 14.38.12 til 14.39.44

Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Verden og dens lytten til sig selv.

Intimiteten i skriften. Vi taler om andre betingelser for nærvær. På en mur.

Landskab d. 30.04.12 09.42.37 til 09.44.50

Regnvejrsmeteor. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. Odense, Esbjerg, Roskilde. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Dine kodningen lyser i mit flow i mine nætter. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Afsindighed. Udsalgsvarer. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Samtale d. 30.04.12 09.39.43 til 09.42.34

Regnen, vinden imellem dine læber.

At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

Dette tilfælde:

At dette andet. Du, du. Mørket kaldte vi mørket. Vi taler om andre betingelser for nærvær. Du, du venter en sweet sol. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.

Hav d. 30.04.12 09.37.43 til 09.39.40

Der hang en nice frugt og dinglede. Vores.

Der var noget som gled med videre. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Bussen skrev til dig.

Rundt omkring stod bjerge af andres ord. Under den blå, blå himmel. Så var der en, der lyttede til skovene. Og ord. Hvor længe havde du drevet i vinden? Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.