Samtale d 14.06.16 16:27:22 til 16:27:55

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Ikke søge ly.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *