Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.