Jeg lå og lyttede til dit hjerte.
Du kan være i dette landskab. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.