Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Sådan svarede du.

Sætningerne er et hav. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.