Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. I bussen skrev jeg en sms til dig. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Bordet vipper. Blå.