Samtale d. 20.04.15 10.47.14 til 10.49.20

Ord. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Sætningerne er et hav. Bussen skrev til dig. Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Alting kan forsvinde i de meningsløse øjne.

Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *