Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Om andre byer, andre verdener. Vores. Sådan svarede du. Sætningerne er et hav. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.