Samtale d. 10.04.15 17.09.59 til 17.11.09

Dine diamanter lyser i min mund. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Brændte det friske løv virkeligt? Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *