Rifterne. Luften og jordens sange. Det er aldrig det hurtige blik. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.

For hvert lag af betydning i stenene. Lysene lyste. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. De glitrende hemmeligheder inde i stenene.