Et genert, et intimt rum. Fugle flakser i diodenattens klirren. Vi tænkte på nordlysets sitren i hemmeligheder inde i, inde i, inde i hinanden.

Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! De yderste kyster, en grøn sten. At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.