Jeg, ikke dig. Dine diamanter lyser i min mund. Jeg er på den anden side af havet. Sad jeg alene? Aftenens mørkning, lysene i byen, alting sover, alting gror. Ikke glemme floderne i ørerne. Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.