Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Bagefter sad jeg i timer og læste. Ikke søge ly. Det var kun fornemmelsen af ild, af vand, af lys, af måne, af din krops nære funktioner, larmen (der altid var stille). Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Som at skrive i nye aviser. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste.