Samtale d. 23.09.14 18.34.27 til 18.36.04

Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Er du på den anden side af havet? Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Et brev.

Nu er der en uro i kroppen. På et stort stykke hvidt papir.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *