Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Du foldede dig ind i mine ord. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Bøgerne hvilede omkring kaffen. Jeg har skrevet et kort til dig.

Regnvejrsmeteor.