Luften og jordens sange. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. At tale var blevet uoverskueligt. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Glashænder.