Dine diamanter lyser i min mund. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene.

Var der virkelig ild et sted? Som nu i morges: Vi har hverken gardiner eller travlt. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. I bussen skrev jeg en sms til dig. Der var noget som åbnede sig. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.