Hav d. 27.09.13 18.45.59 til 18.47.28

Udsigten var håbløs.

Så var der en, der lyttede til skovene. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Jeg læste dine linjer. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Hvor vil det ødelagte sprog hen?

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *