Jeg i dit hjerte. Jeg er på den anden side af havet.

Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab.

Hvilke krystaller lyste i dine ord? Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd.

Solens sind. Det er noget med steder, som siver fra kodningen og fryser: alting stivnet.