Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Lysene lyste. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Og vi vågnede. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. Du i mit vindue, i min vindueskarm.

Det var kun fornemmelsen af ild, af vand, af lys, af måne, af din krops nære funktioner, larmen (der altid var stille). Giver det mening?

Det var kun fornemmelsen af ild, af vand, af lys, af måne, af din krops nære funktioner, larmen (der altid var stille).

Jeg læste dine linjer.