Du, du.

Alting ligger bag alting.

Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest. Jeg ser dig, ser dig, ikke. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Var jeg?