Landskab d. 9.10.12 15.41.03 til 15.43.09

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. Det giver mening. Der falder binære sansninger ud af min mund. Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. Du trak de yderste bjerge.

Ved den smuldrende beton. Jeg drak det tørre. Jeg var i morges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *