Samtale d 5.03.18 14:52:03 til 14:52:41

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Du i mit vindue, i min vindueskarm.
 
Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Hver dag gled med mig videre. I.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *