Diamanterne. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?) Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Jeg skriver på mine fjender, fak dem i hjernen. De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud.