Jeg sejler: alting sejler! Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Den sindssyge himmel. Over murbrokkerne. Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord.