Landskab d 8.02.18 15:36:34 til 15:36:55

Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *