Hav d 14.10.17 16:50:42 til 16:52:21

Når du siger mit navn, svarer min krop. Sætningerne er et hav. At tale var blevet uoverskueligt.

Blæste det virkeligt? Jeg skrev mig vild i de dage. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *