Jeg skrev mig vild i de dage. Altid er det dette langsomme blik. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Et brev. Oplæsning for intetheden.

Bordet vipper. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Ilden.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant