Samtale d 9.03.17 19:32:52 til 19:34:13

Ikke glemme floderne i ørerne. Sad jeg alene?

Nu er der en uro i kroppen. Det var ikke skovene jeg kom fra. Ord. Du, du. Træerne. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *