Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. For hvert lag af betydning i stenene. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.