Ormene i det stille sand og nede i jorden. Nordlyset tøver i vores stemmer. Af alt det lysende, reflekterende, matte.

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.