Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje. Jeg skriver dagen igang, stille. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid.

Kan jeg være i dette landskab? På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.