Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Et sted er der en.

Og op gennem huden til knoglerne, fugtigt-fugtigt, og ud gennem knoglene til lyset falder sammen med marven.