Dagene. Ugerne. Vennerne. Bussen skrev til dig.

Bagefter sad jeg i timer og læste. Jeg skrev intet ned i den periode. Grå. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Kan jeg være i dette landskab? Ordene, små toppe af skum.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.