Landskab d 7.11.16 18:16:50 til 18:18:01

Jeg går bare og venter på den milde måne. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Ikke var muligt at komme derind. Skyggerne skyggede. Tågen i skovene i udsigten. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *