Samtale d 4.11.16 15:35:13 til 15:36:46

Jeg elsker at se dig. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Du trak mig med til de yderste bjerge. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *