Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. På en rude. Dagene. Ugerne.

Dagene. Ugerne. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.