Jeg tror, du havde glemt den der. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed. Det ,der hænger. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Blå. Jeg havde endnu ikke mødt dig.

Og vi, melankolske sovende, snakkende (chat, chat), vågnende, falder i kryds.