Udsigten var håbløs.

Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).